Kundelogin
Opret konto

Stjernetræf 2009 benytter hjelmkamera

"Stjernetræf" går endnu tættere på deltagerne og bliver endnu mere intenst, når programserien vender tilbage på TV 2 med seks helt nye programmer.

Stjernetræf logo

Morten Ankerdal, Lisbeth Østergaard og BS Christiansen er værter i programmet, hvor otte danske topatleter har sat hinanden stævne på ferieøen Lanzarote. Udfordringen er discipliner, hvor de hver gang er på udebane, og målet er i sidste ende at blive kåret som henholdsvis årets sportskvinde og årets sportsmand. Strabadserne tæller forhindringsbane på stranden, bilvæddeløb med indlagte forhindringer, lerdueskydning, en vandforhindringsbane, bestigning af en stejl dæmning og cykelløb på mountainbike.

Stjernetræf Contour

 "Seerne kommer til at svede, råbe og kramme sammen med otte danske sportsfolk, som bliver udfordret på krop og hjerne," fortæller redaktionschef på TV 2 Sporten, Joakim Frøsig-Andersen.

Sony hjelmkamera

Deltagerne

Kasper Nielsen: 34-årig håndboldspiller i GOG Svendborg TGI, der har mere end 100 landskampe på sit cv. Vandt EM-guld for Danmark i 2008 og var blandt de bærende spillere på holdet.

Lars Rasmussen: 33-årig håndboldspiller hos Team Tvis Holstebro. Den kun 173 centimeter høje humørbombe var også med til at vinde EM-guld i 2008.

Mikkel Thygesen: Fodboldspiller fra FC Midtjylland. Den 24-årige offensivspiller har tidligere spillet i den tyske Bundesliga og har fået tre kampe på det danske landshold.

Bajram Fetai: Fodboldspiller fra FC Nordsjælland. Den 23-årige angriber kom som meget ung til den skotske storklub Glasgow Rangers og har optædt på ungdomslandshold og ligalandsholdet.

Trine Troelsen: 24-årige Trine Troelsen tørner ud for håndboldklubben SK Aarhus. Playmakeren er blevet kåret til årets landsholdsspiller 2009.

Mie Skov: Den 23-årige københavner er Danmarks bedste kvindelige bordtennis­spiller og har trods sin unge alder allerede deltaget i seks VM.

Amanda Moltke-Leth: Golfspilleren blev født i Thailands hovedstad Bangkok, men hun er pæredansk og har en bachelor i psykologi. Spiller med på kvindernes European Tour.

Lisa Lents: Fotomodel, Miss World-deltager i 2008 og ikke mindst Taekwondo-kæmper på det danske landshold med mere end 150 titler i sit pokalskab. Kan også kalde sig blandt andet Europamester og Nordisk Mester i kampsporten.

paintball

 

Anmeldelser
Ram Mount Sugekop komplet beslag
Ram Mount Sugekop komplet beslag

- Er umiddelbart meget imponeret over sugekoppen... Der er s... læs mere...

5 af 5 Stjerner!
Udtalelser fra kunder
Oversergent Ole wrote:

Total fedt kamera! Jeg har været udsendt med forsvaret til bl.a. Afghanistan og har foretaget mange... — læs mere...

Din indkøbskurv er tom!

Nyhedsbrev
Artikler
Artikler af Forfatter