Michael Thy er professionel fotograf og ejer virksomheden Grace Production ApS. Virksomheden har helt fra begyndelsen specialiseret sig i at optage under vanskelige forhold og lavet en række ting for blandt andet forsvaret og redningsberedskabet. Grace Production står bl.a. bag den kendte dokumentarserie "Den ultimative udfordring" om Chris Macdonald, som deltager i verdens hårdeste sportsbegivenhed "Race Across America". 5300 km på cykel på tværs af USA på kun 10 dage.
Gennem de sidste to år, har Grace Production ApS produceret dokumentarserien "Hverdagens Helte" til Kanal 4. Her følger de dagligdagen for ambulance- og brandfolkene fra Falckstationen i Gladsaxe. Optagelserne bliver skudt på et Sony Z7e, men for at komme helt tæt på brandfolkene, har de for et par måneder siden indkøbt et Vholdr CountourHD-720P hjelmkamera.
Michael Thy fortæller her, hvordan de har brugt kameraet: "Idéen var at montere kameraet på røgdykkerens hjelm vha. velcro. Det fungerer fint, og da der ikke er nogen irriterende ledning til en optagerenhed, så havde røgdykkeren heller ikke nogen gener når han har det på. De eneste bekymringer vi havde, var hvordan hjelmkameraet ville reagere, når det blev udsat for slukningsvand/regn og damp. Temperaturen i nærheden af en brand, bekymrede også, da vi ikke vidste hvordan kameraet ville klare varmen."
Grunden til bekymringen er da også stor, da specifikationerne på ContourHD kameraet tydeligt fortæller at kameraet kun er vandafvisende og ydermere kun tåler "light splash". Da Grace Production er en kreativ virksomhed, så Michael Thy ingen anden udvej end at udfordre disse specifikationer.
Michael Thy fortæller: "CountourHD 720P blev under en øvelse placeret på skulderen af en røgdykker under slukning af en gasbrand. Som det kan ses på optagelsen, bliver kameraet udsat for både stærk strålevarme, og masser af vand.
Herudover var kameraet med under røgdykning i div rum, hvor det blev udsat både for varme, men også for en masse røg. Efterfølgende kunne kameraet bare tøres af, hvorefter det var klart igen. Under den sidste øvelse hvor kameraet endnu engang blev udsat for mængder af slukningsvand og ekstremt meget strålingsvarme, opstod der en smule kondens på indersiden af glasset i en cirkel rundt om selve kameralinsen. Denne kondens forsvandt dog efter et par minutter, og alt virkede fint igen. Hvis vi inden disse øvelser var bange for hvordan Countour HD 720P ville klare sig i f.eks regnvejr, eller under en brand hvor det blev ramt af slukningsvandet, så er vi det ikke mere. Heller ikke varmen så ud til at påvirke kameraet, så det skal nok klare sig næste gang det skal med røgdykkeren ind i en brændende lejlighed.
Brandøvelse from Hjelmkamera.dk on Vimeo.
Har du lyst til at se mere omkring Grace Production så besøg deres virksomhed - det er ikke kun halsbrækkende optagelser de udfører, men også kursusdokumentation, praktisk gennemførelse af medietræning, promotionsvideoer, reklamevideoer mv., så klik på nedenstående link og besøg deres hjemmeside.